Værdigrundlag

Værdigrundlag:

Åkandens´s værdigrundlag bygger på de 5 værdier: Engagement, Humor, Faglighed, Omsorg og Anerkendelse.

Engagement

Hvad:

Engagement handler for os om positiv energi, at udstråle glæde og vise interesse for børn, forældre og kollegaer. At være nærværende og ”på” i samspillet med andre.

Den enkeltes trivsel har stor indflydelse på hvor engageret vi er, men samtidig har den enkelte medarbejder et ansvar for at være medvirkende til, at der er trivsel på arbejdspladsen og dermed et godt arbejdsklima.

Den enkelte medarbejder skal være bevidst om hvilke signaler hun/han afsender, positiv energi skaber glæde og engagement, hvorimod negativ energi skaber mathed og modstand.

”Vælg din indstilling før du går gennem døren”.

Engagement handler om at have lyst til videreudvikle huset, og have ambitioner i forhold til ens pædagogiske virke.

Hvorfor:

Engagement er vigtigt fordi det i samværet med andre er med at skabe ”rum” for udvikling af kompetencer. Engagement ”løfter” / højner den pædagogiske praksis. Det skaber glæde og energi.

Hvordan:

På vores ture ud af huset, er det er vigtigt der er plads til fordybelse/nærvær, at pædagogen kan tage udgangspunkt i hvor børnene er, engagement i børnehøjde. Det har stor betydning at de voksne brænder for det de laver, derved udstråler de engagement og positiv energi. ”Tænder” de voksne i forhold til aktiviteterne, ex. læse, bage, spille fodbold, så ”tænder” børnene.

Humor

Hvad:

Humor er et krydderi på arbejdspladsen som kan opbløde forskellige situationer, og som kan bruges af både børn og voksne.

Den humor vi bruger i Åkanden er befordrende for noget positivt, og vi bruger ikke ”negativ” humor/sarkasme.

Hvorfor:

Humor er vigtig fordi det giver energi, gør at man kan se tingene fra en anden vinkel, og ligeledes kan det være medvirkende til at bekræfte fællesskabet. Humor kan også reducere spændinger mellem mennesker, bryde barrierer samt skabe opmærksomhed.

Når humoren bruges positivt kan det give mod på nye ting, det nye bliver mindre ”farligt”, ligeledes kan humoren være med til at mindske stress i hverdagen

Hvordan:

Vi laver sjov med børnene, og lærer dem at bruge humoren, da det er en del af den danske kultur. Vi vender ex. tingene på hovedet og foregiver at tingene/mennesker er noget andet end de er. Vi bruger vores mimik til at skabe humor, laver sjove ansigter, skærer grimasser, danser fjollet, træder ud af den traditionelle voksenrolle, og det synes børnene er sjovt.

Personalet ping – pong´er med hinanden i hverdagen, og det er med til at skabe en god stemning. Ligeledes bruges humor som en slags ventil i personalegruppen. Ex. ved megen sygdom, der grines i stedet for grædes, gør at en hård dag bliver tålelig.

Faglighed

Hvad:

Faglighed er for os en kombination af den enkeltes pædagogs teoretiske viden, personligheden og den enkelte situation. Faglighed er at holde sig ajour med den pædagogiske udvikling, at kunne arbejde tværfagligt og integrere input fra beslægtede faggrupper i sin pædagogiske praksis. Faglighed er at kunne redegøre for sine handlinger og begrunde dem pædagogisk i den daglige praksis. Uden vores faglighed kan vi ikke udfordre børnene på et niveau der svarer til deres kunnen og behov. Faglighed er også at kunne formidle vores viden om børns udvikling og behov til forældre og andre udenfor vores faggruppe.

Faglighed er at reflektere over os selv og vores praksis.

Hvorfor:

Faglighed er nødvendigt for at sikre, at børnenes trivsel og udvikling tilgodeses. Ligeledes skal vi med vores faglighed sørge for, at der tages hånd om eventuelle problemer og behov hos børnene. Fagligheden gør at vi kan synliggøre vores viden og kompetencer ud ad til, og videreudvikle os og pædagog faget.

Hvordan:

Fagligheden er fundamentet for det daglige arbejde i Åkanden.

Vi bruger vores faglighed når vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter for børnene. Når vi løser konflikter mellem børnene, når vi har forældresamtaler, ved observation af børnenes fysiske og psykiske udvikling, og handlingerne der bliver sat i gang på baggrund af disse. Når vi målrettet arbejder på at styrke nogle enkelte børn og deres kompetencer. Når vi internt diskuterer pædagogiske emner og nye tiltag indenfor vores fagområde. Ligeledes bruger vi  vores faglighed når vi formidler vores viden om børns udvikling til forældrene i det daglige og ved forældresamtalerne, og i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere.

Omsorg

Hvad:

Omsorg er mange ting, selvom omsorg på nogle områder ikke kan defineres som en ”ting” men mere som noget der kommer til udtryk i måden hvorpå et samvær forløber.

Omsorg kan være synlig eller usynlig. Synlig omsorg handler om mad, varmt tøj mm. man kan tale om at nogle fysiske behov bliver tilfredsstillet. Usynlig omsorg handler om at tilfredsstille de psykiske behov, kærlighed, opmærksomhed, støtte, glæde mm. Omsorg er også at udfordre børnene fysisk og psykisk, at kunne sige nej til dem og tage konflikter med dem, rumme deres vrede og frustrationer. Vi skal i vores omsorg for børnene skabe nogle trygge og forudsigelige rammer.

Hvorfor:

De grundlæggende behov for søvn, mad, tøj osv. er nogle basale behov som selvfølgelig skal være opfyldt for at barnet kan fungere fysisk.

Empatisk og anerkendende omsorg er udgangspunktet for børnenes psykiske trivsel.  Måden hvorpå omsorgen udøves på har stor betydning for børnene. Gives den på en kærlig, empatisk og anerkendende måde vil det bevirke at børnene udvikler en positiv selvværdsfølelse, at de får en grundlæggende tro på at de er ”gode nok”.  Bliver de mødt på den måde, vil de gå ud i verden med en positiv indstilling til livet og deres egen formåen.  

Hvordan:

I det daglige yder vi omsorg på mange måder. Vi sørger for børnene får den fornødne mad og drikke, at de har tøj på til årstiden, at de mindste får sovet til middag osv. Vi er meget opmærksomme på børnenes trivsel såvel fysisk som psykisk. Når børnene græder trøster vi dem, anerkender deres ”sorg”, viser at vi som voksne kan rumme deres følelser, og ligeså når børnene bliver vrede. Det er okay at blive vred/gal, bare det ikke går ud over andre. Vi griner og pjatter med børnene, viser at vi ser og hører dem i hverdagen, at vi kan lide at være sammen med dem. Vi er nærværende og tilgængelige i vores kontakt med dem.

Anerkendelse

Hvad:

Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem mennesker. En relation der gør, at man bliver set, hørt og forstået, som den man er. Anerkendelse er ikke en måde at kommunikere på, men en måde at være til stede på i relationen. Når barnet mødes anerkendende støttes udviklingen af en sund selvfølelse. Med en sund selvfølelse bliver barnet klogere på sig selv og sin omverden. Det støtter barnet til at turde skabe sig selv og sin omverden i relation til andre.

At være anerkendende i en relation handler om at være nysgerrig på den anden og dennes handlinger, at spørge undrende ind til bevæggrundene for handlingerne, og ikke være fordømmende. At være nysgerrig på hvordan den anden forstår verden, selvom man ikke er enig.

Hvorfor:

Når vi møder andre anerkendende, giver det dem mulighed for at udvikle sig og turde prøve noget nyt. Den anerkendende relation fremmer lysten til at lære.  Gennem anerkendelse lærer barnet at lytte til sine egne behov og følelser, de mærker at enhver har ret til sin egen oplevelse, tillige at alle følelser er tilladte. Børnene lærer derved selv at blive anerkendende i deres relation med andre.

Anerkendelse øger ens selvværd, fordi man føler sig respekteret for de følelser man har.

Hvordan:

Vi er anerkendende i relationen med børnene når vi hjælper dem til at kunne udtrykke deres følelser og sætte ord på deres oplevelser. Når vi respekterer deres følelser, og kan rumme dem. Når et barn græder ved afsked med forældrene, siger vi til barnet det er helt ok at blive ked af det, og vi godt kan forstå de gerne vil være sammen med mor og far. Vi er til rådighed på en støttende måde frem for at være belærende. Vi er anerkendende når der er overensstemmelse mellem vores ord, kropssprog, mimik, stemning og blik.

Vi hjælper børnene med at forstå deres indbyrdes konflikter, hjælper dem med at sætte ord på deres følelser, og hvad det var de blev så uenige om. Styrker dem i at aflæse hinandens kropssprog.

Vi er anerkendende når vi hjælper barnet til at gøre noget andet, end det er i gang med, i stedet for at skælde ud og sige nej. Vi fokuserer på barnets ressourcer, og har blik for at børn altid er forskellige i forskellige kontekster.